Dato | 28.07.2024 |
Start | 14:00 |
Slut | 20:00 |
Lokation | Mensalgård Golfklub Strandvej 25 4573 Højby Sj. |
Kontaktperson | Torben Larsen tal@naturister.dk |
Mensalgård golfklub, søndag den 28. juli 2024 kl. 14 til 20
Danske Naturister Sjælland har fornøjelsen igen at kunne indbyde naturister til at spille golf uden en trevl på kroppen. Det foregår i samarbejde med Mensalgård golfklub i Odsherred på Sjælland. Golfklubben tilbyder en 9-hullers bane og en par-3 bane for begyndere. Deltagergebyret inkluderer en prøvetime med instruktør. Du kan
medbringe egne køller eller leje disse af golfklubben for 50 kroner.
Adressen er: Mensalgård, Strandvej 25, 4573 Højby Sj.
Besøg www.mensalgaardgolfklub.dk for flere oplysninger om stedet.
Uanset om du spiller golf eller ej, så gå ikke glip af denne unikke oplevelse. Nøgengolf forener de ting, som de fleste af os værdsætter som naturist: Nøgenhed, sund motion, frisk luft og socialt samvær.
Golfklubben er ’vores’ i tidsrummet 14 til 20, så der vil være adgang til klubhuset og terrassen, hvor man med fordel kan nyde aftensmaden under hyggelige og nøgne former (maden købes særskilt i klubhusets cafeteria).
Tilmelding: Du tilmelder dig (bindende) ved at indbetale 250 kr. som
medlem af Danske Naturister og 300 kr. som ikke-medlem.
Tilmeldingsfristen er fredag den 19. juli kl. 23.59.